Vi søger en bygningskonstruktør med solid byggeteknisk erfaring

Del på:
Er du bygningskonstruktør og evner du at samarbejde på tværs af faggrupper?

Vi søger en konstruktør med solid byggeteknisk forståelse til vores hold. Du vil komme til at beskæftige dig med opgaver, inden for nybyggeri, renovering og ombygning af primært almene boliger, men også bl.a. skoler, institutioner og plejehjem. Vi forventer, at du har flere 6-10 års relevant erhvervserfaring og er parat til nye udfordringer, hvor samarbejdet fagområder imellem er i højsædet og omgangsformen er uformel.

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Hos os bliver du del af en virksomhed, der har over 85 års erfaring med at bygge bygninger, som mennesker kan bo i, være i og lære i. Vi skaber de bygningsmæssige rammer, hvor mennesker kan trives og fællesskabet gro. Vi ønsker at arbejde for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger.

Om stillingen

Din primære rolle bliver at fungere som bygningskonstruktør på vores forskellige projekter, store som små. Du bliver del af konstruktionsafdelingen på 16 medarbejdere, som du dagligt vil sparre med. Du får mulighed for at følge projekter fra start til slut, i samarbejde med kollegaer, arkitekter, entreprenører og andre faggrupper. Det er derfor vigtigt, at du trives med tværfagligt samarbejde. Du vil få gode udviklingsmuligheder i stillingen, hvad enten du har lyst til at specialisere dig i et fagområde eller arbejde som projektleder.

Arbejdsopgaver kan f.eks. være
  •  Projektering af f.eks. mindre tagrenoveringer og vinduesudskiftninger
  • Udarbejdelse af helhedsplaner for renovering
  • Projektledelse på renoveringsopgaver
  • Registrering af eksisterende bebyggelser forud for f.eks. renovering eller udarbejdelse af helhedsplaner
  • Gennemførelse af 1- og 5-års eftersyn

Der er således tale om en stilling med alsidige opgaver, hvor der er en god blanding af skrivebordsarbejde og opgaver ude af huset. De aktuelle arbejdsopgaver tilpasses dit erfaringsniveau og interesser.

Hvad forventer vi af dig?

Du er uddannet konstruktør og har opbygget et byggeteknisk fundament gennem 6-10 års erfaring, som gør dig i stand til at arbejde selvstændigt. Du må meget gerne have en håndværksmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring i styring af egne projekter og erfaring med projektledelse er et plus, men ikke et krav. Eftersom DOMINIA primært arbejder med offentlige og offentligt støttede byggeprojekter, som skoler, institutioner og almene boligbyggerier, er det et plus, hvis du har erfaring med disse bygningstyper.

I DOMINIA er tegning i 2D og 3D i Revit en integreret del af arbejdsprocessen. Vi forventer derfor, at du kan arbejde i Revit.

Hvem er DOMINIA?

DOMINIA beskæftiger ca. 65 højt kvalificerede medarbejdere. Vi ønsker dygtige fagfolk med overskud. Derfor har vi opbygget en agil og flad organisation med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Vi vægter et stærkt fagligt og personligt fællesskab højt. Vi har en personaleforening, der arrangerer flere årlige arrangementer, en kunstforening, en tennisklub, vi tager på studieture og har flere årlige fælleskurser. Vi tilbyder flekstid, overskudsdeling, sundhedsordning samt frugt-, massage- og frokostordning.

Stadig nysgerrig?

Send din ansøgning og dit CV til abh@dominia.dk hurtigst muligt. Mærk ansøgningen “Bygningskonstruktør Ansøgning”. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Borch-Hansen, tlf. 2060 6075, abh@dominia.dk

 

Download stillingsopslaget her.