Bæredygtig vision & mål

Det får I – konkret bæredygtighed

Det er afgørende for at bygge bæredygtigt, at ønsker, tanker og forventninger til bæredygtighed konkretiseres. Først når der er formuleret konkrete, målbare mål for bæredygtighed, kan der skabes en rød tråd for bæredygtighed i byggeprocessen, som kan følges op og måles i det færdige resultat.

Det er vigtigt for os, at vores kunder ved, hvad de får i forhold til bæredygtig effekt i de færdige resultater.

Vi har den faglige viden om bæredygtigt byggeri – og kompetencerne til at facilitere den proces, der leder frem til kvalificerede, konkrete og målbare bæredygtige mål. Så I kan være sikre på, at I får effekt af jeres investeringer.

Vi anvender en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Ligesom vores øvrige rådgivning bygger alle vores bæredygtige ydelser på en tillidsbaseret og åben dialog med kunder og samarbejdspartnere. Vi tager afsæt i kundens ønsker og behov og finder i fællesskab det rette niveau for bæredygtighed i den konkrete sag.

 

Sådan gør vi

1. Kortlægning

I samarbejde med bygherre og evt. brugere og samarbejdspartnere kortlægger vi grundlaget for at skabe bæredygtighed i den konkrete sag.

Det omfatter både bygherres ønsker, behov og forventning og projektets rammer bl.a. økonomi, tid og funktionskrav.

Vi bruger en række koncepter for bæredygtigt byggeri til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt og, at dialogen bliver kvalificeret og konkret. Ved renovering kortlægger vi de eksisterende forhold og holder dem op imod bygherrens ambitioner for bæredygtighed.

2. Vision

Resultatet af kortlægningen bruges til at formulere en vision for bæredygtighed, som sætter retningen for at formulere konkrete mål for bæredygtighed

3. Mål

På basis af visionen og kortlægningen af projektets grundlag formuleres klare, kvalificerede og målbare mål for bæredygtigheden i byggeriet.

 

Metoder

Vi har en række metoder, som vi trækker på.

Fælles for dem alle er, at de bygger på anerkendte bæredygtighedsbegreber og –standarder deriblandt DGNB.

Læs mere om BDB Metoden – en åben standard for bæredygtig rådgivning og et bæredygtighedsværktøj, som vi har været med til at udvikle og bruger i vores rådgivning.

Læs mere om vores metode Bæredygtig Renovering.