DOMINIA SKAL BYGGE ALMENE BOLIGER I NY VISIONÆR BYDEL

Del på:

I Egedal Kommune er de i gang med et nyt og spændende byudviklingsprojekt med fokus på klima, energi og sundhed. Visionen er at skabe en sund, tryg, grøn og levende bydel omkring stationsområdet i Egedal by, som inspirerer til et aktivt liv og skaber gode rammer for fællesskab.

Sammen med GVL entreprise og TNT Arkitekter skal DOMINIA være med til at bygge almene og æstetiske boliger for Egedal Boligselskab på en af grundene i det nye kvarter. Vi glæder os til at gøre det vi er bedst til – bygge almene boliger – og samtidigt få lov til at være med til at virkeliggøre visionen for Egedal Stationsby.