DOMINIA vinder konkurrencen om Generationernes Frederiksberg

Del på:

Se flere billeder her

DOMINIA har sammen med Rubow Arkitekter og GVL Entreprise vundet totalentreprisekonkurrencen om Ingeborggården og Frederiksberg Boldklub.

Ældre og unge forenes under samme tag
Generationernes Frederiksberg er et helt nyt kvarter, der skal generere mere byliv og åbne op for, at generationer kan mødes på kryds og tværs. Det nye byggeri erstatter det eksisterende plejehjem og fodboldklub langs banerne ved K.B. Hallen på Frederiksberg.

Som noget helet særligt forenes det nye Plejehjem Ingeborggården med Frederiksbergs boldklubs nye klubhus. Plejecentret Ingeborggårdens vision er netop, at sørge for at beboerne bliver en del af byens hverdagsliv og ved at forene boldklub og plejehjem, skabes der en synergi, hvor og man sikrer, at der er aktivitet og fællesskab døgnet rundt. Projektet indeholder, ud over lokale byrum og et nyt sportsbånd, 200 nye plejeboliger, café, træning og nye faciliteter til Frederiksberg Boldklub. Frederiksberg Kommune er meget ambitiøse omkring projektet og det er en ambition, at byggeriet skal opnå DGNB Guld-certificering

Vi er meget stolte over at være en del af projektet – og vi glæder os til det fremtidige samarbejde.