Erfaren senior VVS-ingeniør til DOMINIA

Som Senior VVS-ingeniør får du en vigtig rolle i vores større projekter inden for nybyggeri og renovering, hvor du vil være en del af hele projektfasen fra opstart til fagtilsyn og opfølgning.Du får mulighed for at tage ejerskab over egne ansvarsområder, at agere coach og give faglig sparring til øvrige i teamet.

 

Vi tilbyder et job i en virksomhed med kompetente fagfolk, der tager ansvar for at levere kvalitetsrådgivning til vores kunder. Vi har en flad organisation, hvor der er højt til loftet og plads til grin, og hvor vi skaber arbejdsglæden sammen.

Du vil også blive tilknyttet opgaver i vores strategiske partnerskab TRUST, der bygger og renoverer københavnske skoler og institutioner. Her kommer du til at sidde side om side med entreprenører, arkitekter og ingeniører i et tæt fagligt fællesskab.

 

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Håndtering af VVS-, ventilations- og kloakinstallationer
  • Fagingeniør på selvstændige projekter; fra dispositionsforslag til udførelsesprojekt samt projektopfølgning og tilsyn.
  • Direkte koordinering og kommunikation med bygherre.
  • Håndtering af planlægning og gennemførelse af projekter.
  • Udarbejdelse af skitseforslag til konkurrencer.
  • Tværfaglig koordinering mellem alle ingeniørfag og arkitekter på projekter.

 

Vi kan tilbyde…

Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til dine opgaver, og at du møder faglige udfordringer i dit arbejdsliv. Vi har en kultur, hvor vi støtter hinanden og løfter i fællesskab. Vi har en aktiv personaleforening, der inviterer på alt fra vandreture, filmaften, skiferie og julehygge. Vi har en stærk pensionsordning og en sundhedsforsikring.

Du vil indgå i vores VVS-afdeling med 20 kolleger i et miljø, hvor vi vægter fredagsmødet højt. Her vender vi ugens udfordringer, sparer med hinanden, sikrer afklaring og spiser morgenbrød.

 

Vi forestiller os at du…

kommer med en uddannelse som VVS-ingeniør eller installatør. Du har minimum 10 års erfaring som rådgiver og fagingeniør inden for vand, varme, afløb og ventilation, samt har kompetencerne indenfor energi. Vi forventer, at du er i stand til at projektere ingeniøropgaver selvstændigt fra start til slut. Du er struktureret i din arbejdsproces og i dit dokumentationsarbejde.

På sigt vil der være mulighed for, at du bliver projektleder.

Da vi udelukkende arbejder med danske byggeprojekter, foregår alt arbejde på dansk. Du skal derfor kunne tale og skrive på dansk.

 

Om DOMINIA

DOMINIA beskæftiger ca. 75 dedikerede medarbejdere, som arbejder med ingeniørrådgivning inden for byggeri.

Tilgangen til vores projekter er at skabe byggeri i øjenhøjde med beboere og brugere, og dermed med fokus på de mennesker vi skaber rammer til. Ud over boliger, har vi stor erfaring med institutioner og undervisningsbyggeri.

Vi bygger for de professionelle bygherrer, og derfor skal vi levere rådgivning og byggerier, som får vores kunder til at vende tilbage til os igen og igen. Det gør de, når vi leverer den rigtig rådgivning på den rigtige måde – med fuld troværdighed.

 

Kan du se dig selv i stillingen?

Så send dit CV og din ansøgning til job@dominia.dk. Ansøgningen mærkes ”Senior VVS-ingeniør”. Vi kalder løbende ind til samtale, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ved eventuelle spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Dyring Holmström, kds@dominia.dk // 5383 2775