Fælleshus Søndergård

Del på:
Boligselskabet Danske funktionærers Boligselskab v. Domea
2015-2016
7 mio. kr. ekskl. moms
410 m2
Søndergårds Alle 69, 2760 Måløv,
Vandkunsten
Underrådgiver

Se flere billeder her

Fælleshuset opføres som en cirkulær bygning i to etager, hvoraf den nederste etage er delvist under terræn, med et samlet etageareal på 410 m2. Hele fælleshusets 1.etage er opført i CLT. Huset rummer to fællesrum, et på hver etage, som hver kan inddeles i to mindre rum som giver muligheder for fleksibel anvendelse fra yoga til møder. Dertil kommer et anretterkøkken samt et produktionskøkken fordelt på de to etager, samt toiletter, foyer, garderobe og depotrum. Huset skelner ikke skarpt mellem festlokaler og multirum, idet de to store opholdsrum på hver 80 m2 kan deles op på flere måder. På plandiagrammerne er vist et antal brugsscenarier. Garderobe- og foyerarealerne kan inddrages til selskabeligheder. Arealet foran indgang, trappe og toiletter er fælles for de to etagers brugere i lighed med tilsvarende arealer i en restaurant. Ved indsnævringen mellem perimetervæggen og birummene kan der opnås privathed ved hjælp af skydedøre. Opholdsrum på øverste etage har adgang til udearealer på balkon mod søen, nederste etage har udgang til terrasse.