Gadehavegård

Del på:
Domea afd. 93-43
2014-2016
15 mio. kr. inkl. moms
6.300 m2 - 54 boliger
Bjerg Arkitektur A/S
Underrådgiver

Projektet blev gennemført som et pilotprojekt og skulle føre den eksisterende boligblok op til passivhus standard.

Den eksisterende bebyggelse var præget af store varmetab gennem facade og tag, træk og deraf stort varmeforbrug. Fokus for passivhus renoveringen, har derfor været en øget livskvalitet for beboerne, gennem skabelsen af et fantastisk indeklima, med konstant frisk ren luft i lejlighederne, ingen træk, kuldegener, kolde overflader og ingen skimmelsvamp.
Projektet omfattede efterisolering af facader, tag rum og fundamenter. Klimaskærmen er ført forbi de gamle altaner og skaber herved et helårligt ”orangeri”. Alle vinduer er skiftet til 3 lags passivhus vinduer og der er ført nyt ventilationssystem rundt i bygningen. Desuden er der etableret bevægelige skodder med soldug på øst- og sydfacader, samt integreret solcelleanlæg på bygningens tag.

Renoveringen har opnået en energibesparelse på hele 85% og bygningen, er nu en af Danmarks mest energieffektive almene boligblokke, ligegyldigt om man ser på renovering eller nybyggeri.

Blokken indeholder 54 boliger som alle var beboede under renoveringen.