Holbergskolen

Del på:
Københavns Kommune, ByK
2017-2019
82 mio.
9.500 m2
Kant Arkitekter, Nøhr Sigsgaard Arkitekter, GHB Landskab, Norconsult og Enemærke & Petersen
Strategisk partner

Holbergskolen i Københavns Nordvestkvarter er fra 1953. Med sine facader i røde mursten, saddeltag med vingetegl og snedkerdetaljer er skolen typisk for datidens københavnske skolebyggerier. Som mange andre danske folkeskoler fra perioden oplevede Holbergskolen udfordringer med slidte bygninger, der ikke matchede nye læringsmetoder eller pædagogiske ambitioner.

Vores vigtigste opgave har været at gennemføre en nænsom og respektfuld renovering og bringe Holbergskolen blidt ind i både nutiden og fremtiden. Skolen har en bevaringsværdiklasse 4, og vi ønskede derfor at renovere i tråd med den oprindelige skoles høje kvalitet, arkitektoniske vision og håndværksmæssige omhu. Samtidig er alle løsninger valgt, så byggeriet bliver ajourført med nutidige krav til indeklima, akustik og fleksible læringsmiljøer.

Helhedsrenoveringen er udført under det strategiske partnerskab TRUST.

Kåret som Årets Skolebyggeri 2019.